23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kentto sætter igen omsætningsrekord

Med en omsætning på 28,7 mio. i regnskabsåret 2012/2013 satte entreprenørvirksomheden Kentto A/S på ny omsætningsrekord.












Samarbejde om produktionsoptimering









Forventer øget aktivitet





Kentto har i regnskabsåret 2012/13 fortsat den positive udvikling. Der er realiseret en omsætning på 28,7 mio. kr. mod 22,2 mio. kr. i regnskabsåret 2011/12, hvilket svarer til en stigning på 29,4 procent. Kenttos overskud efter skat var på 1,3 mio. kr. mod 0,8 mio. kr. året før. Egenkapitalen udgør ved årets udgang 2,9 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. ved udgangen af sidste regnskabsår. Hele overskuddet anvendes til at konsolidere Kentto yderligere, da der ikke betales udbytte. - Kentto A/S har det forløbne år bl.a. arbejdet med at optimere de operative processer med henblik på en forbedret projektstyring. Det er vores ambition at være førende i eksekvering af entreprenøropgaver af høj kvalitet til aftalt leveringstid. Vi lægger stor vægt på at skabe langsigtede relationer med kunder ved at sætte en ære i at løse opgaven på et højt fagligt niveau til kundens fulde tilfredshed. Selskabet har fastholdt en solid økonomi og en soliditet, der understøtter en fortsat sund ekspansion i et konkurrencepræget marked, siger bestyrelsesformand Frank Petersen. Det stigende aktivitetsniveau medfører, at flere projekter skal ordreafvikles samtidig. Kentto har i 2012/13, med støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet, gennemført et projekt i samarbejde med Teknologisk Institut med henblik på at opnå en bedre konkurrenceevne ved en produktionsoptimering og en forbedret planlægning og afvikling af arbejderne (LEAN). I samarbejde med Dansk Byggeri er der i 2. kvartal 2013 startet et nyt projekt, bl.a. med sigte på at udvikle organisationen, så byggesjak bliver involveret i flere styringsopgaver på projekter. Det vil indebære, at ejerlederne kan håndtere afviklingen af endnu flere projekter. Den øgede uddelegering vil desuden gøre det mere attraktivt for medarbejdere at arbejde for Kentto. Projektet forventes afsluttet i regnskabsåret 2013/14. Aktivitetsniveauet forventes at stige yderligere i de kommende år, bl.a. til sygehussektoren, udskiftning af broer samt regeringens planlagte renovering af almennyttige boliger og skoler m.v. Kentto er endvidere involveret i undersøgelser til Femern Bælt-forbindelsen. Kentto driver entreprenørvirksomhed og udfører jord-, kloak-, beton-, belægnings- og tømrerarbejde. Selskabet beskæftiger mellem 25 og 45 medarbejdere afhængig af aktivitetsniveau (årstid). Selskabet har sæde i havnebyen Havnsø på Vestsjælland. De tre ejerledere Kristian Olsen, Thomas Jespersen og Thomas Nielsen har en baggrund som henholdsvis entreprenør og kloakmester, VVS og tømrer. Selskabet har kunder i både den private og offentlige sektor på Sjælland, og arbejder desuden for flere større entreprenørselskaber.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109