23948sdkhjf

Tyskere bag nyt hotel og feriekompleks i Thyborøn

Robert C. Spies har i samarbejde med danske Werk Arkitekter udviklet planer om et 6.000 kvm hotelkompleks ved den jyske vestkyst

Hvor Limfjorden og Vesterhavet møder hinanden, er et nyt byggeprojekt under opsejling.

Ved havnen i Thyborøn har den tyske udvikler Robert C. Spies sammen med den danske tegnestue Werk Arkitekter udformet et 6.000 kvm  hotel og feriekompleks.

- Når den indledende planlægningsfase er overstået regner vi med at overdrage projektet til en dansk eller tysk investor, siger Andreas Fuchs, adm. direktør for Robert C. Spies Nordics ApS, i en pressemeddelelse.

Tyske Robert C. Spies’ danske datterselskab har indgået en eksklusivaftale med Lemvig Kommune og ejeren af arealet Thyborøn Havn om at forestå rådgivning og salg i forbindelse med projektet, som forventes færdigt i 2027/2028.

Nyt fyrtårn på Vestkysten

Det planlagte kompleks betegnes af parterne som et nyt fyrtårns-projekt i Thyborøn Havn og et bidrag til Lemvig Kommunes som helårsturistdestination.

Planerne omfatter både hotel og lejligheder samt opholds- og fritidsfaciliteter for turister og beboere i området.

- Projektet er af strategisk vigtig betydning for området som turistdestination og for Thyborøns infrastruktur. Det nye byggeri vil være med til at samle havnen, promenaden og byens strøg, siger Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156