23948sdkhjf

Ny vejledning om energieffektive serverrum

Energistyrelsen har netop udsendt en ny Serverrumsvejledning, som skal hjælpe både offentlige og private virksomheder med at gøre deres serverrum mere energieffektive.
I dag bruger en enkelt server årligt lige så meget el som en gennemsnitlig familie, mellem 2.000 og 4.000 kWh. Samlet bruger vi i Danmark for omkring en mia. kr. i el til serverrum. Behovet for serverydelser stiger løbende, og elforbruget kan komme til at vokse dramatisk over de kommende år.

Derfor har Energistyrelsen udarbejdet en vejledning, der sætter fokus på at indrette og drive energieffektive serverrum.

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og en række leverandører af udstyr og tjenester til energieffektive serverrum. Servervejledningen gennemgår alle forhold, der er vigtige ved indkøb, projektering, indretning, køling og drift af serverrummet – fra de helt små serverrum med få servere til store datacentre. Vejledningen har fokus både på, hvordan man kommer i gang, og på at forklare udstyret og vigtige forhold for et energieffektivt serverrum.

Kan reducere elforbruget med det halve
En virksomhed kan spare op mod halvdelen af elforbruget i serverrummet ved at bruge de metoder, der er beskrevet i vejledningen - med god økonomi til følge, og uden at det går ud over funktionalitet og it-sikkerhed.

Et nyt område, vejledningen beskriver, er brug af serverrummets overskudsvarme til rumvarme og varmt vand. I vejledningen gives et eksempel på at udnytte varmen, hvor investeringen er betalt tilbage på 3 år.

Serverrumsvejledning 2013 er en grundig opdatering af en tidligere vejledning udgivet i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236