23948sdkhjf

Fyrmesterbolig er revet ned - og skal nu genskabes på ny

Mere end 150 år gammel fyrmesterbolig på nordfynske Enebærodde er revet ned 

Gennem de seneste uger er fyrmesterboligen fra 1870 på nordfynske Enemærodde blevet revet ned, og nu går håndværkere i gang med med at opføre et nyt byggeri i samme stil. 

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Egentlig var planen at renovere det gamle hus, men standen var simpelthen for dårlig. Samtidig er vi nødt til at klimasikre bygningen, så vi undgår, at de stadigt hyppigere stormfloder kommer til at oversvømme det, fortæller Dennis Stentebjerg Hansen, inspektør på Hofmansgave, der ejer fyrmesterboligen, til det lokale medie. 

Planerne har de gået med i et par år, men først nu er alle tilladelser kommet på plads. Det på betingelse af, at det nye byggeri skal være så meget lig det gamle som muligt. 

Nybyggeriet skal efter planen stå færdigopført i foråret 2025. Herefter er tanken igen at leje fyrmesterboligen ud. 

Selve Enebærodde ligger lige mellem Kattegat og Odense Fjord. Fyrtårnet er ejet af staten, mens fyrmesterboligen altså er ejet af Hofmansgave. 

Ifølge VistNordfyn er det muligt at gå hele vejen rundt om odden - en tur på cirka 12 km. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.235