Det skriver JV.dk.
Efter at have haft hver sin tegnestue har Hele Plet og Christina Olsen valgt at samle kræfterne, og har derfor etableret Move Arkitektur. Tegnestuen er flyttet ind i Nørregade i Esbjerg, hvor de to arkitekter holder reception fredag.
Firmaets erklærede ønske er at skabe mere arkitektur, der er baseret på respekt for stedet og har mennesket i centrum, og som har en bæredygtig indgangsvinkel.
Ved at gå sammen håber de to arkitekter også at får bedre mulighed for at komme i betragtning til større opgaver. Blandt andet har de budt ind på første etape af Esbjergs nye gågade, og de venter nu på at høre, om deres forslag skal føres ud i livet.