23948sdkhjf

Til nordtysk byggemesse for 38. gang

NordBau-messen i nordtyske Neumünster åbner i dag og varer i fem dage. Med trofast dansk deltagelse.
Alt fra danske byggematerialer som tagplader og vinduer til dansk indmad som brændeovne er repræsenteret, når den regionale, nordtyske byggemesse NordBau løber af stablen fra i dag og fem dage frem i Holstenhallen i Neumünster.

Og for 38. år i træk er Danmark repræsenteret med en dansk fællesstand.

Blandt mangeårige gengangere finder man DS Stålprofil, Scanlux og Morsø. Blandt nye virksomheder i folden, som består af 25 danske firmaer, finder man blandet andet HETA, Stenger og Ribe Jernindustri.

- Vi er altid et flot antal udstillere. Det er vedvarende, når vi har virksomheder, som altid kommer igen, men der er også en dynamik i, at vi altid har nye udstillere, siger Helle Sørensen Ludewig, eksportrådgiver ved Danmarks Handelskontor i Hamborg.

Der er nye virksomheder, som gerne vil erobre nye markeder, men for flere andre handler det i lige så høj grad om at vedligeholde kontakten til de eksisterende bekendtskaber, siger hun.

- Det er vigtigt for dem, at pleje deres kontakter og møde forhandlerne direkte. Det bruger de messen til.

Danmark er officiel partner for messen, og den danske ambassadør i Berlin, Per Poulsen-Hansen, medvirker til den officielle åbning i dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125