23948sdkhjf

Prisen kører helt i grøften på anlægsprojekt

Bedste bud ligger over det dobbelt af det millionbeløb, som Esbjerg Kommune oprindelig afsatte til at forvandle et trafikalt knudepunt. Nu stikker kommunen en kæp i hjulet på projektet

Prisstigninger på anlægsarbejdet stikker en kæp i hjulet på projektet med at forvandle rundkørslen i Tarp til et lyskryds.

Esbjerg Kommune hiver i nødbremsen på et anlægsprojekt i den lille by Tarp. Årsagen til den drastiske opbremsning er en prisstigning på 10 mio. kr., på lyskrydsprojektet, som kommunen i sin tid forventede at skulle bruge 8 mio. kr. på.

Planen er, at det trafikale knudepunkt i Tarp, en rundkørsel, skal omdannes til et nyt signalreguleret og firbenet kryds, der vurderes at forbedre trafikafviklingen og fremkommelighed på en af de største indfaldsveje til Esbjerg.

De store prisstigninger på anlægsopgaven stod klart efter et udbud, hvor entreprenører har budt på arbejdet.

Hvor der oprindeligt i 2020 blev afsat 8 mio. kr. til projektet, orienterede kommunens Plan & Byudviklingsudvalg i begyndelsen af året om, at anlægssummen kunne stige yderligere 3,5 mio. kr. på grund af den generelle udvikling i prisniveauet. 

I det netop afholdte udbud lød det mest favorable bud på 18,3 mio. kr., og den uforudsete prisstigning gør altså nu, at projektet sættes i bero.

Esbjerg Kommune melder allerede nu, at der tidligst i 2025 vil blive taget stilling til, om projektet skal sendes i udbud igen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11