23948sdkhjf

Stor producent udvider atter forretningen

Dana Lim udvider forretningen som følge af en stødt stigen efterspørgsel. Det giver firmaet mulighed for at fastholde medarbejdere og tiltrække nye dygtige af slagsen, siger adm. direktør

Selv ikke den stærkeste lim eller fugemasse kan holde Dana Lim fra at vokse.

Gennem de seneste ti år har lim-, fuge- og spartelmasse-giganten gennemgået et større vokseværk, hvor faciliteterne i Køge flere gange er blevet udvidet for at imødekomme en stødt stigende efterspørgsel.

Samtidig er medarbejderstaben vokset, og det har Dana Lim nu taget konsekvenserne af. Den Køge-baserede virksomhed har netop begyndt en 740 kvm stor udvidelse hovedkontoret.

Det er NJ-Gruppen, der er totalentreprenører på projektet.

Ifølge adm. direktør Lars Christensen er denne udvidelse en naturlig udvikling og en nødvendig forberedelse til fremtiden.

 - Det er ikke længe siden, at vi lavede en ny lagerhal. Derfor er det kun glædeligt, at vi nu har behovet for at udvide vores faciliteter på ny. Den nye bygning vil rumme nye kontorfaciliteter, kantine samt omklædning og vil gøre plads til flere kollegaer i Køge, udtaler Lars Christensen i en pressemeddelelse.

Markedssituationen er i øjeblikket udfordrende, men virksomheden ser det som essentielt at være godt rustet til fremtidige markedsforhold.

Strategisk god placering

For Dana Lim er tilstedeværelsen i Danmark en strategisk prioritet. Det gør det muligt at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere og opretholde et tæt samarbejde med kunderne. Lars Christensen understreger betydningen af dette:

- For Dana Lim er det afgørende, at vi bibeholder vores aktiviteter i Danmark. Det betyder, at vi kan bygge videre på det gode samarbejde, vi har med vores kunder. Samtidig giver det os muligheden for at fastholde medarbejdere og tiltrække nye dygtige af slagsen, siger han.

Når udvidelsen står færdig, vil den nye kantine kunne rumme op til 200 personer, og der vil være ekstra kontorer og omklædningsfaciliteter til 75 personer.

I alt bliver der bygget 740 kvadratmeter nye faciliteter, og byggeriet, der allerede er påbegyndt, forventes afsluttet i andet halvår af 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078