23948sdkhjf

MT Højgaard i klar bedring - tjener langt flere penge

Landets næststørste entreprenørkoncern løfter både omsætning og indtjening. Det forbedrede resultat er drevet af fremgangen i de fortsættende, danske aktiviteter. Aktien skyder i vejret

MT Højgaard kommer stærkt ud af årets andet kvartal og løfter både omsætningen og indtjeningen væsentligt.

De fortsættende, danske aktiviteter er drivkraften bag væksten på toplinjen, der med 2,7 mia. kr. steg 8 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Det formår entreprenørkoncernen at slå kapital af, og det har ført til en væsentlig stigning i driftsresultatet fra 84 mio. kr. i andet kvartal 2023 til nu 124 mio. kr.

Indtjeningen landede i kvartalet på 52 mio. kr. mod 28 mio. kr. for samme periode året før.

Investorerne kvitterer torsdag lidt efter frokost ved at sende aktien op med mere end otte pct.

- Vi havde bredt funderet fremgang i den danske forretning i andet kvartal. MT Højgaard Danmark udbyggede sit stærke momentum, og både Enemærke & Petersen og MT Højgaard Property Development kom godt efter det, udtaler Steffen Baungaard, adm. direktør i MT Højgaard Holding, i en forberedt kommentar.

- Vi fastholder tempoet i afviklingen af de internationale aktiviteter og kan nu koncentrere os helt om at finde fornuftige løsninger i Grønland, hvor vi oplever god interesse for aktiverne.

MT Højgaards indtjeningsprognose lyder for 2024 fortsat på en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 400-425 mio. kr.

MT Højgaard Holding
Regnskabsår Q2 2024 Q2 2023
Valuta i mio. DKK
Omsætning 2665 2473
Driftsresultat (EBIT) 124 84
Resultat af fortsættende aktiviteter 81 55
Resultat 52 28
Kilde: MT Højgaard Holding

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.644