23948sdkhjf

Jagter syv fagentrepriser til rammeaftale til en halv milliard i København

En stor rammeaftale på op til 600 mio. kr. eksklusiv moms er blevet genudbudt af Københavns Kommune. Fem delaftaler skal indgås, og kommunen jagter flere typer håndværksydelser

Københavns Kommune har valgt at genudbyde en rammeaftale om indkøb af blandt andet gulv-, maler- og murerarbejde.

Det drejer sig om i alt syv fagentrepriser, der gennem forskellige delaftaler skal løse opgaver for i alt 440 mio. kr., eksklusiv moms.

Det er dog med forbehold for, at Københavns Kommune kan forøge den samlede værdi af rammeaftalen med 160 mio. kr. uden moms, hvilket vil give aftalen en samlet værdi af 600 mio. kr.

Det fremgår af udbudsmaterialet, der er tilgængeligt på Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Disse fagentrepriser er efterspurgt

  • El-installationsarbejde
  • Glarmesterarbejde
  • Gulvarbejde
  • Malerarbejde
  • Murerarbejde
  • Tømrerarbejde
  • VVS- og blikkenslagerarbejde

Der indgås delaftaler for hver fagentreprise i hvert distrikt, hvilket betyder, at der i alt er syv delaftaler, hvor der udvælges én tilbudsgiver per distrikt i hver faggruppe.

Kommunen etablerer dermed fem delaftaler på ens vilkår for hver faggruppe, og disse fem delaftaler tilsammen udgør en samlet rammeaftale. I udbuddet oplyses det, at alle parter, der er interesserede i at afgive tilbud på den udbudte rammeaftale, kan byde på en eller flere delaftaler.

Det estimeres, at den samlede varighed af rammeaftalen er to år, men den kan dog blive forlænget med 2 x 1 år.

Københavns Kommune håber at underskrive rammeaftalerne i begyndelsen af december, mens de første entrepriseopgaver skal igangsættes i første kvartal af 2025.

Tidsfristen for at byde ind på opgaverne er den 9. oktober 2024 kl. 12:00.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.658