23948sdkhjf

Ny vej klar seks måneder før planlagt

Entreprenøren Danjord og rådgiveren Grontmij har været hurtige. Så allerede den 1. november åbner den nye Paludan-Müllers Vej fra Hasle frem mod Skejby by.
Trafikanterne i det nordlige Aarhus kan glæde sig. Den 1. november 2013 åbner den nye Paludan-Müllers Vej med et spor i hver retning fra krydset Herredsvej/Paludan-Müllers Vej og frem til det eksisterende nye vejanlæg ved Skejby by.

Projektleder Klaus Braad fra Trafik og Veje, Aarhus Kommune forklarer:

- I samarbejde med entreprenøren Danjord og rådgiveren Grontmij har vi været gode til at finde løsninger på de udfordringer, som projektet er stødt på undervejs. Samtidigt har Danjord optimeret arbejdet og tidsplanen ved at lægge asfalt på hele vejens bredde. Det betyder, at der kan skabes et bedre flow i projektet, idet trafikken kan køre i to spor, samtidig med at anlægsprojektet færdiggøres. Henover vinteren vil også cykelstierne blive etableret.

Bred betydning
Når Paludan-Müllers Vej den 1. november åbner med et spor i hver retning, vil det betyde bedre fremkommelighed for trafikanterne, da den langsomkørende byggepladskørsel til og fra byggepladsen for Det Nye Universitetshospital, ambulancekørsel og bustrafik fortsat vil køre ad Herredsvej. På den nyetablerede del af Paludan-Müllers Vej vil der være færre til- og frakørselsmuligheder, og det vil give trafikken et bedre flow.

Fra 1. november bliver Herredsvej efter krydset Herredsvej/Paludan-Müllers Vej lukket for almindelig trafik, og strækningen vil kun kunne benyttes af busser, ambulancekørsel og byggepladskørsel.

Åbningen af den nye Paludan-Müllers Vej vil også have betydning for Randersvej, da en del trafikanter fra Søftenvej vil vælge den nye Paludan Müllers Vej frem for Randersvej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095