Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
TL-Byg i Aalborg har formelt overtaget Støvring Bytorv. Kontrakten blev underskrevet onsdag d. 18. september, men overtagelse skete officielt pr. 1. september. Prisen for torv og bygninger var 9,5 mio. kr.
Byggefirmaets plan er nu, at opføre et nyt bycenter på området, hvor TL-Byg allerede har opkøbt flere ejendomme. Bycentret kommer op i 2. sals højde og skal indeholde mellem 20 og 25 boliger samt butikker i stueetagen.
Byggeriet ventes først at kunne komme i gang om et halvt års tid, da der først skal laves ændringer til den gældende lokalplan. Derfor har TL-Byg heller ikke det færdige centreprojekt klar.
- Vi har i øjeblikket i stedet kontakt med to firmaer om denne del, men har endnu ikke valgt den endelige til projekteringsopgaven, påpeger direktør og medejer i TJ-Byg, Georg Thinggaard, overfor Nordjyske Stiftstidende.