Aalborg Universitet Esbjerg forventer at have en ny femetagers laboratoriebygning på 4.500 m² klar til studiestart 2015. Hertil kommer nyindretning af de lokaler, som frigøres ved nybyggeriet. Her skal der bl.a. indrettes et nyt auditorium. Det skriver jv.dk.
Byggeriet ventes at koste i alt 140 mio. kr.
Samtidig går Syddansk Universitet (DSU) med byggeplaner for et helt nyt campus med plads til 5.000 studerende.
- Vi rømmer det nuværende campus og bygger 8000 kvadratmeter for omkring 120 millioner kroner, siger rektor Jens Oddershede til jv.dk.
SDUs campusprojekt skal opføres på Degnevej i Esbjerg ved siden af det eksisterende UC Syddanmark. Ifølge Jens Oddershede er planen at bestille byggeriet i senest foråret 2014, så det kan stå klar til de mange studerende seneste 2 ½ år efter.