Anlægsarbejdet begynder i den nordlige del af Rudersdalsvej, altså venstre side af vejen, hvis man kommer fra Kongevejen. Planen er at gøre hele venstre side færdig op mod Grünersvej, før man tager fat på den anden side af vejen.
Arbejdet forventes færdigt i starten af december, men selvsagt afhængig af vejret. For arbejdet står P.P. Brolægning.
Udvalgsformand for Teknik og Miljø Randi Mondorf siger:
- Færdiggørelse af cykelstierne på Rudersdalsvej har længe været et stort ønske for mig. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu får sikret det sidste stykke af Rudersdalsvej, som er meget benyttet af cykler til Rudegård Stadion og til Øverød.