23948sdkhjf

Vejdiretoratet vælger hovedrådgiver på Storstrømsbroen

Et team bestående af Cowi, Dissing + Weitling samt Hasløv & Kjærsgaard skal stå for projekteringen af den nye Storstrømsbro.
Vejdirektoratet har netop offentliggjort, at det bliver den danske rådgivervirksomhed Cowi, der skal stå for projekteringen af Storstrømsbroen. Med på teamet er desuden arkitektfirmaerne Dissing + Weitling samt Hasløv & Kjærsgaard.

Efter planen går arbejdet med den fire kilometer lange bil- og jernbanebro i gang umiddelbart, og den forventes at stå færdig når Femern-forbindelsen åbner i 2021.

En del af aftalen omfatter nedrivningen af den gamle Storstrømsbro fra 1937, der i dag er nedslidt og ikke længere lever op til de krav, der stilles særligt til togtrafikken. Udover en tosporet landevej får den nye Storstrømsbro derfor en elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t, hvilket vil forstærke jernbanenettet mellem København og Tyskland.

- I Cowi er vi rigtig glade og stolte over, at Vejdirektoratet har valgt Cowi til at stå for projekteringen af Storstrømsbroen. Det er den type opgave, vi som broingeniører brænder for at være involveret i, og det er en stor tilfredsstillelse at bringe Cowis internationale erfaring i spil på hjemmebanen. Det er en kompleks opgave med projektering af en bro til både vej og jernbane samt ikke mindst planlægningen af en nedrivning af den eksisterende bro. Det betyder, at vores store bredde af ekspertise kommer i spil på denne opgave, udtaler Lars Hauge, Brodirektør, Cowi.

De øvrige fire tilbudsgivere efter prækvalifikation var:
• Konsortiet Niras A/S og Halcrow Group ltd.
• Arup and Partners Limited
• Rambøll Danmark A/S
• Konsortiet EKJ, Geo og Mott McDonald ltd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109