Projektet i Frederikshavn indebærer en udvidelse af Bangsbo Frejas klubhus med en sportscafé/mødested, samt en omlægning af banen på "Bjerget" til en aktivitetsbane med helårsgræs og multifunktion. Det oplyser Bangsbo Freja på klubbens hjemmeside.
Sportscaféen opføres i tilknytning til det nuværende vindfang og skal fungere som et samlingssted/mødested for alle klubbens gæster. I dagtimerne kan Bangsboklubben bruge caféen til lektiecafé m.m. Den nuværende opgang til cafeteriaet påtænkes ombygget, så indgangen til cafeteriaet bliver langt mere lyst og indbydende. Banen på bjerget omlægges til en helårsgræsbane.
AnnonceDet er målet med projektet, at Bangsbo Frejas anlæg skal være åbent året rundt. Det skal være et aktivitetscenter for børn, unge, voksne, motionister, klubløse med flere.
Håber at komme i jorden i 2014Det samlede budget for projektet ligger på 3,6 mio. kr. Finansieringen skal findes gennem en kombination af et kommunalt lån, momsrefusion, banklån, fonde og klubbens egenkapital.
AnnonceKlubben forventer, at få Frederikshavn Kommunes godkendelse af projektet, og indenfor en til to måneder tager byrådet stilling til en ansøgning om et rente- og afdragsfrit lån. De første ansøgninger er også sendt til fonde.
AnnonceKlubben håber, at spaden kan komme i jorden til helårsbanen, som er første etape i projektet, i det nye år.
Annonce Annonce