23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Svampeteknologi baner vej for grønnere asfalt

Et innovativt forsøg på Femern Bælt-projektet viser potentiale for CO2-reduktion i vejbyggeri

Et potentielt banebrydende forsøg med svampebaseret asfalt på Femern Bælt-projektet kan ende med at åbne døre til nye muligheder for at reducere CO2-udledningen i vejbyggeri.

Teknologien er udviklet af Visibuilt og har til formål at erstatte det traditionelle oliebaserede bindemiddel bitumen med et naturligt alternativ baseret på svampemycelium.

Sund & Bælt oplyser i en pressemeddelelse, at de som bygherre for store infrastrukturprojekter har en ambition om at fremme udviklingen af grønnere løsninger, ifølge Christian Henriksen, miljø- og myndighedschef.

Teknologien, kaldet visiBIT, udnytter svampenes rodlignende netværk til at binde stenene i asfalten sammen. Dette muliggør produktion uden den intensive opvarmning, som traditionel asfaltfremstilling kræver, hvilket markant reducerer energiforbruget og dermed CO2-udledningen.

- Vores løsning er verdens første fermenterede bindemiddel til asfaltindustrien, og det er unikt, da vi ved at undgå opvarmning sænker energiforbruget drastisk, siger Line Kloster Pedersen, adm. direktør i Visibuilt.

Forsøget er et samarbejde mellem flere aktører, herunder Sund & Bælt, Femern Link Contractors, NCC og forskningsinstitutioner. Det fokuserer på at teste holdbarheden af den nye asfalttype, hvilket er afgørende for at opnå en reel reduktion i vejenes CO2-aftryk.

Visibuilt forventer, at teknologien kan anvendes til cykelstier allerede i 2026.

Kort om Visibuilt

  • Visibuilt blev stiftet i begyndelsen af 2023 af virksomhedens direktør Line Kloster Pedersen, der har en baggrund indenfor bioteknologi.
  • Forsøget er blevet til i samarbejde mellem Sund & Bælt, Visibuilt, Femern Link Contractors (FLC), NCC, DTU, Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, We Build Denmark og Erhvervshus Sjælland.
  • Danmarks Tekniske Universitet, DTU, undersøger asfaltens udvikling over tid samt udfører feltmålinger, såsom temperatur, fugtighed og trafikbelastning.
  • Derudover undersøgte Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø asfaltarbejdernes eksponering under forsøget og vil sammenligne luftkvaliteten ved udlægning af visiBIT-asfalt med den bitumenbaserede asfalt.

Kilde: Sund & Bælt

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095