23948sdkhjf

Ny Ardex-direktør: Succeserne skal synliggøres

”Vi skal blive endnu bedre til at vise, hvem vi er, hvad vi står for, og hvad vi kan”, siger Michael Nielsen, nytiltrådt direktør i Ardex Skandinavia.
Ardex Skandinavia har fået ny mand i chefstolen. 43-årige Michael Nielsen kommer fra en stilling som direktør i Scandinova og tiltræder i Ardex som led i et generationsskifte. Hans største udfordring bliver at bygge videre på den kontinuerlige, stabile fremgang, som virksomheden har oplevet i Norden igennem de sidste næsten fem årtier.

Michael Nielsen roser sin nye arbejdsgiver for at være en virksomhed med en klar rød tråd mellem det, man siger, og det man gør.

- Sådan skal det fortsat være, men vi skal fremover i endnu højere grad fokusere på kunderne og udvikle de unikke løsninger og den rådgivning, der skaber værdi for dem. Her spiller medarbejderne en nøglerolle. De er vores vigtigste ressource, fordi de med deres højt specialiserede viden og know-how bringer værdi til hele fødekæden. Jeg ser frem til at udbygge medarbejderinvolveringen, så alle kolleger bringer ting til torvs og bliver en aktiv del af hele processen. Den betingelsesløse søgen efter hele tiden at gøre tingene bedre skal fortsat være det, der driver værket, siger Michael Nielsen, der også vil arbejde for at synliggøre Ardex Skandinavia endnu mere over for kunderne og markedet:

- Vi skal blive endnu bedre til at vise, hvem vi er, hvad vi står for, og hvad vi kan. Ardex er jo i sin industri bl.a. en af verdens førende på de tekniske løsninger og på miljøområdet. Samtidigt producerer vi lokalt i Danmark og har et unikt rådgivningsmæssigt setup. De succeshistorier skal vi blive endnu bedre til at fortælle, fastslår direktøren.

Ardex Skandinavia er datterselskab til tyske Ardex GmbH og har siden 1967 produceret, solgt og markedsført hurtige og miljøvenlige spartel-, klæbe- og fugemasser til professionelle i den danske byggebranche. Virksomheden er blandt andet DGNB-certificeret og medlem af Green Building Council Denmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078