23948sdkhjf

Før landsstævne: Mødet er vigtigere end nogensinde

Hos Dana Lim glæder salgschef Flemming Drewes sig til, at malerbranchen i næste uge mødes for at dele viden og erfaringer

Omkring 1.000 malermestre, lærlinge, producenter og oplægsholdere forventes at troppe op, når Danske Malermestres Landsstævne i næste uge løber af stablen i Odense.

Det gælder blandt andre Flemming Drewes, salgschef hos Dana Lim, der fremhæver vigtigheden af at mødes på tværs af branchen for at dele viden og erfaringer. En vidensdeling der ifølge salgschefen kun er blevet vigtigere set i lyset af de nye klimakrav til byggeriet.

- Vi ser et øget behov for løsninger, der både opfylder de strengere tekniske krav og samtidig er funktionelt tilpasset moderne byggeri. Når vi samler leverandører og fagfolk, skaber vi en værdifuld ramme for at udveksle idéer, som kan gøre en reel forskel i det daglige arbejde, siger salgschefen i en pressemeddelelse.

Til gensidig fordel

Med årets udvidede rammer i Odense Congress Center er der skabt nye muligheder for at vise produkter og materialer i praksis og give de besøgende viden og værktøjer, de kan anvende direkte efter messen.

Flemming Drewes glæder sig i år især til at præsentere Joint Filler 637, en spartelmasse udviklet specifikt til gipspladesamlinger, der ifølge salgschefen kombinerer effektivitet og miljøhensyn på en særlig måde.

Men det handler ikke kun om at fremvise nye produkter. Når fagfolk besøger standen for at blive opdateret på produktporteføljen, giver det nemlig også vigtige indsigter, som Dana Lim kan bruge til at udvikle fremtidige løsninger.

- Vi fokuserer løbende på at udvikle de bedste redskaber til at lette malernes arbejde. Det betyder meget, at vi får feedback fra dem, der bruger produkterne hver dag, siger Flemming Drewes.

Danske Malermestres Landsstævne bliver afholdt i Odense Congress Center d. 16.-18. januar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078