Selskabet har uafsluttede opgaver på fem større byggepladser og ni ansatte i sit brød.
Men MP Entreprenøren ApS i Frederikshavn har givet op og erklæret sig selv konkurs.
Det oplyser advokat Tim Rosenkrantz Buur fra Advokatfirmaet Vingaardsus, der er udpeget som kurator i konkursboet.
- Likviditeten har været stram, og det har ikke været muligt at få tingene til at løbe rundt gennem en længere periode. Virksomheden er simpelthen løbet tør for penge, og det har ikke været muligt at se en væsentlig forbedring i fremtiden, som gør, at det kan blive en god forretning. Og det skyldes den gæld, selskabet slæber rundt på, oplyser kurator.