23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Du kan nå det endnu: Erhvervspuljens millioner står og venter

På én dag er der kommet ansøgninger for 7 millioner kroner til årets 300 millioner kroner store Erhvervspulje
Annonce

Mange virksomheder vil nok sidde klar til at sende en ansøgning afsted, når Erhvervspuljen for 2025 åbner, lød forventningen fra Energi Fyn, op til at Energistyrelsen åbnede op for ansøgningerne.

Det virker dog til, at det ikke helt holdt stik.

På knap 24 timer har Energistyrelsen modtaget blot 25 ansøgninger til en samlet værdi af syv millioner kroner til Erhvervspuljen. Det oplyser Energistyrelsen til Building Supply.

Annonce

Puljen, der giver virksomheder mulighed for at søge tilskud til energiforbedrende tiltag, er i år halveret fra 600 mio. kr. til 300 mio. kr.

Energistyrelsen gav sidste år danske virksomheder tilsagn om 443,6 millioner kroner fra Erhvervspuljen, fordelt på 601 ansøgere.

Annonce

Det var en stigning på 21 procent i forhold til 2023. Fremstillingsindustrien står for en stor del af de tildelte midler.

Energistyrelsen forventer, at hele årets 300 millioner kroner vil blive bevilget, men hvornår de forventer, at alle pengene løber op, tør de ikke sige noget om.

Annonce

Ifølge Energistyrelsen kan virksomheder eksempelvis få tilskud til tiltag som udskiftning af gaskedler til varmepumper eller fjernvarme, intern udnyttelse af overskudsvarme og optimering af procesanlæg.¨

Virksomheder kan minimum søge 10.000 kr. til et projekt og højst få 112 mio. kr. i tilskud. Puljen søges via Energistyrelsens ansøgningsportal.

Annonce

Puljen er åben indtil november, eller indtil den er tom.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01