En holdbar gulvløsning til bolig og kontor
Hos JP Erhvervsgulve, der har afdelinger i både Hvidovre og Horsens, har de egenproduktion af under- og overgulve.
”Vi er vant til at bygge gulve op helt fra bunden, og derfor ved vi, hvor vigtigt det er, at fundamentet er i orden, inden gulvbelægningen monteres,” siger Janis Petersons, stifter og direktør i JP Erhvervsgulve. Janis Petersons, der har mange års erfaring i at lægge både under- og overgulve, er uddannet tømrer i Norge.
JP Erhvervsgulve er specialiserede i at etablere undergulve, og derfor har det været en helt naturlig udvikling, at virksomheden i dag tilbyder en totalentreprise på hele gulvløsninger.
”Vi er specialister i undergulve, og derfor er det oplagt for os at håndtere hele gulventreprisen med de topgulve, som kunderne ønsker,” siger Janis Petersons. JP Erhvervsgulve er nogle af de første i branchen, der leverer løsningerne med både under- og overgulve i egenproduktion. Virksomheden, der har vundet tre Gazellepriser, beskæftiger omkring 45 medarbejdere.
Vi er specialister i undergulve, og derfor er det oplagt for os at håndtere hele gulventreprisen med de topgulve, som kunderne ønsker Janis Petersons stifter og direktør, JP Erhvervsgulve
Sikrer kvaliteten hele vejen igennem
Hos JP Erhvervsgulve ved de, hvor vigtigt det er at have et godt fundament for det færdige gulv, uanset om det gælder slidlag eller trinlydsdæmpning, der er med til at sikre et bedre indeklima. Derfor er kvalitetssikring en hel naturlig del af arbejdet. Janis Petersons forklarer:
”Som nogle af de eneste i branchen bruger vi digitale redskaber til at tage fugtprøver af undergulvene, fordi det er helt centralt for gulvets kvalitet, at al fugt er ude af undergulvene, inden topgulvet monteres, så der ikke er risiko for at udvikle skimmel.”
Din garanti for en holdbar løsning
JP Erhvervsgulve er blandt andet i gang med 5.000 m2 gulvløsninger i Hedehusene på DSV’s nye kontorer og lagerfaciliteter. Gulvløsningerne består blandt andet af undergulve samt overgulve af tæppefliser, epoxy samt massivt træ.
JP Erhvervsgulve er medlemmer af Byg Garanti, Dansk Byggeri samt Gulvbranchen.
Læs mere på www.jperhvervsgulve.dk
OM JP ERHVERVSGULVE
JP Erhvervsgulve, der leverer gulve til hele Danmark, har afdelinger i både Hvidovre og Horsens. Virksomheden udfører blandt andet: