23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny teknologi skal stoppe budgetbøvl og økonomiske lussinger i byggebranchen

En ny softwarefunktion skal gøre det lettere at være entreprenør ved at få bedre overblik over projektøkonomien og mindske risikoen for budgetoverskridelser

Budgetstyring i byggebranchen kan være en linedans af udfordringer, hvor små fejl hurtigt kan føre til mærkbare økonomiske lussinger.

Og netop den problemstilling har ERP-systemudviklerne E-Komplet forsøgt at komme til livs.

Derfor har den aalborgensiske softwarevirksomhed udviklet en ny funktion, artskodning, der skal give entreprenører bedre overblik over deres projektøkonomi og mindske risikoen for budgetoverskridelser.

- Det her har vores kunder, der arbejder med store byggeprojekter, ventet spændt på, og vi er glade for endelig at kunne præsentere en så stærk funktion til branchen. Det er helt sikkert en gamechanger, siger salgschef i E-Komplet, Michael Madsbøll, i en pressemeddelelse.

God til komplekse byggeprojekter

Den nye funktion gør det muligt at opdele projektets udgifter i kategorier som materialer, underleverandører og arbejdsløn. Det giver projektledere en klar indsigt i, hvor pengene bliver brugt, og hvor der eventuelt kan optimeres.

Samtidig automatiserer artskodning bogføringen af fakturaer og timeregistreringer, så de direkte kobles til de relevante projekter. Ifølge E-Komplet betyder det mindre administrativt arbejde og færre flaskehalse i virksomhedens økonomiafdeling.

Funktionen er især målrettet entreprenører, der arbejder med store og komplekse byggeprojekter, hvor præcis økonomistyring er afgørende.

E-Komplet bruges i dag af over 1.000 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen og tilbyder blandt andet et regnskabsmodul, sagsstyring og rapporteringsværktøjer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11