23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny produktchef hos Wavin

Kjeld Eilrich (45 år) er pr. 1. november ansat hos Wavin i Horsens som produktchef med ansvar for fjernvarme.

Wavin’s nye produktchef kommer fra en stilling som R&D Engineer hos Danfoss A/S. Igennem en længere årrække har Kjeld Eilrich arbejdet med projektledelse i forbindelse med udvikling af produkter til fjernvarmeindustrien.

Kjeld Eilrich vil sammen med sine kolleger i udviklingsteamet arbejde på at sikre, at Wavin er garant for den fortsatte udvikling af produkter til VVS-branchen.

Han vil have sin daglige gang i Horsens og er klar til at udvikle nye fjernvarmeprodukter i dialog med kunderne.

Målrettet arbejde med innovation

Wavin har gennem årene positioneret sig som en vigtig producent af fjernvarmeunits og ønsker også i fremtiden at være kendt som en virksomhed, der altid er på forkant med fjernvarmens udvikling.

Den nyoprettede stilling er således et udtryk for Wavins strategi om at satse målrettet på innovative løsninger til vand- og varmeinstallationer, der lever op til samfundets voksende krav om energieffektive løsninger. Med de nye krav i varmenormen DS 469 samt Termisk isolering af tekniske installationer DS 452 stilles der nu endnu højere krav til hastig udvikling og tilpasning af nye produkter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094