23948sdkhjf

TCT vil ind på markedet for broelementer

Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik er blevet certificeret til produktion af elementer til brokonstruktioner. De første er allerede afleveret og forbinder fastlandet med en kunstig ø i Limfjorden.
Da Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik (TCT) i forsommeren indgik kontrakt på broelementer til den nye Handbjerg Marina ved Limfjorden, fik kvalitetschef Niels Sørensen travlt.

For at levere de op mod 18 meter lange og 22 tons tunge broelementer var det nemlig nødvendigt for TCT at indhente et CPR-certifikat (EN 15050).

- Det kom lidt bag på os, at opgaven krævede et specielt certifikat, og med en kort tidshorisont måtte vi køre det igennem på 4-6 uger, fortæller Niels Sørensen til Building Supply.

- Baggrunden for, at det kan gå så hurtigt, er, at vi har et meget forstående certificeringsorgan i Dan Search, og så selvfølgelig, at vi har fire andre certifikater i forvejen. Selvom der er tale om individuelle certifikater, er grundlag, normer og så videre mere eller mindre ens, fortsætter han.

TCT’s leverance til Handbjerg Marina

Den lille bro:
2 stk. kantbjælker (540x780x10400 mm.)
6 stk. midterbjælker (400x1000x10400 mm.)

Den store bro:
Opdelt i tre fag á 2 stk. kantbjælker og 6 stk. midterbjælker.
Kantbjælker: 767x800 mm. Midterbjælker: 600x1000 mm.
Længde: Henholdsvis 13500, 17850 og 18040 mm.
Vægt: Op til 22 tons.
Lidt flere tangenter at spille på
Ordren til Handbjerg Marina har omfattet to broer. Den første – en mindre bro henover en å – blev monteret i september, mens den store bro, der forbinder fastlandet med en nyanlagt kunstig ø, blev færdig midt i oktober. Dermed har den lille limfjordsby mellem Vinderup og Struer fået sin egen lystbådehavn med plads til 400 sejlskibe.

Der er med andre ord tale om et ganske markant projekt og en fin reference for TCT, som naturligvis håber på, at Handbjerg Marina er den første af mange broopgaver.

- Markedet er relativt begrænset, men der er omvendt heller ikke så mange, der tilbyder broelementer. Det giver os lidt flere tangenter at spille på, og vi håber selvfølgelig på, at der kommer flere sager i samme stil. Det har været en stor udfordring for vores produktion, for det kræver altså en hel del armering at lave elementer med spænd på 13 meter, der skal holde til tung trafik, siger salgsleder Pelle B. Jensen.

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S er etableret i 1945 og beskæftiger i dag cirka 130 ansatte fordelt på afdelinger i Thisted, Fjerritslev og Nykøbing Mors. Fabrikken i Thisted er den klart største og håndterer elementproduktionen, som de senere år er udvidet betydeligt til også at omfatte betonspalter, specialelementer til udførelse af stald- og industribyggeri – og nu altså også broelementer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078