23948sdkhjf

Avanceret system kaster lys over Holbæk

Efter et års arbejde med udskiftning af gadebelysning i den tidligere Jernløse Kommune bliver det nye, avancerede system nu officielt taget i brug.
Da Holbæk Kommune i 2009 skulle udskifte gadebelysning i forbindelse med kabellægning af elforsyningen, besluttede man at undersøge mulighederne for at reducere energiforbruget radikalt. Det rådgivende ingeniørfirma Moe blev derfor bedt om at udpege forskellige anlæg til belysningsstyring.

Ønsket var en løsning, hvor hvert enkelt armaturs tilstand skulle kunne overvåges, lysstyrken styres individuelt på forskellige tider af døgnet og året, el-forbruget måles og der skulle kunne stilles problem-diagnoser, så teknikere præcis ved, hvilken opgave de skal løse, før de tager hjemmefra.

Valget blev Philips´ webbaserede CityTouch lysstyringssystem, der kommunikerer med hvert tilsluttet armatur via en radiosender- og modtager. Det kombineres med en udskiftning af den gamle gade- og vejbelysning til LED-armaturer, som skulle indgå i den nye, intelligente løsning. Installationen af systemet blev påbegyndt i 2012

Tænder lyset den 14. november
Arbejdet begyndte i den tidligere Jernløse Kommune, hvor der nu er opsat omkring 500 Københavnerarmaturer med LED. Når hele Holbæk Kommune er dækket af systemet i 2015, vil i alt ca. 9.000 moderne LED-armaturer have erstattet den gamle, energikrævende belysning.

Nu, efter godt et års installationsarbejde, med SEAS-NVE
Fakta
Bygherre: Holbæk Kommune
Beliggenhed: Holbæk Kommune
Rådgivende ingeniør: Moe A/S
Udførende elentreprenør: SEAS-NVE
som udførende elentreprenør, er projektet så langt fremme, at kommunen vil markere ibrugtagningen af det nye avancerede og smarte lysanlæg. Det sker ved det tidligere rådhus på Gl. Skovvej i Regstrup den 14. november 2013.

- LED-lyskilder giver meget betydelige energibesparelser, men det er lysstyringen, der gør den største forskel, siger ingeniør Erik Knudsen, Trafik og anlæg i Holbæk Kommune, og fortsætter:

- Styringen nedbringer elforbruget med minimum 75 procent, og da elforbruget udgør 2/3 af kommunens samlede belysningsudgifter, taler vi om meget store tal.

Ud over det lavere el-forbrug betyder overvågning og diagnosticering af armaturerne en betydelig effektivisering af service- og vedligeholdelsesarbejdet, ligesom LED-lyskildernes lange levetid bidrager positivt til regnestykket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328