23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skala vinder endnu et børnehus

Ud- og ombygningen af Kirkeby Børnehus bliver med Skala Arkitekter som totalrådgiver. Balslev er underrådgiver på projektet.

Svendborg Kommune har netop udpeget Skala Arkitekter som totalrådgiver på til- og ombygningen af Kirkeby Børnehus.





- Vi glæder os til at skulle i gang med at udbygge det sydfynske børnehus. Vi er i forvejen i gang med en række lignende opgaver, og vi kommer til at bruge alle vores gode erfaringer med inspirerende og legende miljøer til Kirkeby Børnehus, siger administrerende direktør i Skala Arkitekter, Kurt Ankjær.





Om- om tilbygningen på Kirkeby Børnehus omfatter i alt ca. 530 m2 tilbygning, samt ombygning af det eksisterende produktionskøkken. Tilbygning tilfører børnehuset 40 styk 0-5 årspladser som er tilpasset den eksisterende arkitektur. Nybygning skal indeholde blandt andet grupperum med tilhørende servicerum og kontorer.





Nye fysiske rammer

Politiske beslutninger i Svendborg Kommune betyder, at de fysiske rammer i kommunens institutioner skal etableres og tilpasses anderledes.





- Vi arbejder ud fra en tanke og metode om at nyskabe rammerne for børns udvikling i institutionerne. Med brugerne i centrum kan vi sikre, at fremtidens Kirkeby Børnehus lever op til de høje forventninger, siger Kurt Ankjær.





Skala og Balslev i nyt samarbejde

Balslev, der med sit kontor i Odense har arbejdet med opgaver over hele Fyn i årevis, er underrådgiver på projektet. Konstellationen bestående af Skala Arkitekter og Balslevs Odense-kontor har tidligere vundet opgaver sammen, men det er første gang, samarbejdet skal prøves af på Fyn.





- Kirkeby Børnehus bliver vores første opgave i Svendborg Kommune. Så det glæder vi os meget til, siger Steen Falk, områdechef for Balslevs Region Syd, der tilføjer, at opgaven falder fint i tråd med de to Skala og Balslevs gode samarbejde inden for pleje- og omsorgssektoren.





Fortsætter arbejder med institutioner

Skala Arkitekter har for nyligt vundet to totalrådgiversager under Billund Kommunes vision om at blive Børnenes Hovedstad. Her var tale om

Børnenes Univers Grindsted Vest

og

Børnenes Univers Billund.



Skala og Balslev er også prækvalificeret til at afgive tilbud på en Børnehuset Skovlinden i Svendborg Kommune.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14