23948sdkhjf

Snart ændrer reglerne sig: Nyt gratis digitalt værktøj skal hjælpe håndværkere

Fra 1. juli 2025 bliver det lovpligtigt at dokumentere CO₂-udledningen i alt nybyggeri – nu lancerer Bygma et digitalt værktøj, der skal hjælpe håndværkerne på vej

Om mindre end to måneder bliver det et krav at dokumentere CO₂-udledningen i alt nybyggeri

For at hjælpe branchen på vej har Bygma nu udviklet en gratis digital platform, ProffDok, der samler den nødvendige klimadokumentation ét sted.

- Vi ved, at klimakravene kan virke komplekse, og derfor har vi skabt en platform, der giver fuldt overblik og enkel adgang til alle relevante klimadata. Platformen er et værktøj, som tydeligt viser hvor det er muligt at påvirke projektets CO2-udledning gennem de konkrete materialevalg, siger Elnaz Ehsani, der er klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma Gruppen, i en pressemeddelelse.

Et digitalt overblik over CO₂-belastning

ProffDok henvender sig til professionelle kunder i byggeriet og samler dokumentation som miljøvaredeklarationer (EPD’er), transportdata og certificeringer. 

Platformen opdateres løbende, og brugeren kan følge CO₂-belastningen på det enkelte projekt.

Samtidig kan eksterne rådgivere som arkitekter og ingeniører få adgang til relevante dokumenter, hvilket ifølge Bygma selv mindsker risikoen for fejl og forsinkelser i byggeprocessen.

Branchen skal løfte i flok

ProffDok tilbyder desuden adgang til rådgivere som arkitekter og ingeniører, hvilket ifølge Bygma selv gør samarbejdet i byggeriet mere effektivt og minimerer risikoen for fejl og forsinkelser.

Ifølge Elnaz Ehsani er det dog afgørende, at hele branchen engagerer sig i den grønne omstilling:

– Hverken den enkelte håndværker eller Bygma kan løfte opgaven alene. Hele værdikæden skal være med – fra materialeproduktion til affaldshåndtering.

Fakta: ProffDok

Tilgængeligt på PC, tablet og mobil

Samler klimadokumentation som EPD’er og transportdata

Giver mulighed for at følge CO₂-belastningen per projekt

Rådgiveradgang for nem deling af LCA-dokumentation

Bygma Gruppen

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062