23948sdkhjf

Nyt målesystem til måling af fugt i EPS beton

EPS beton er en blanding af cement, polystyrenkugler og vand, altså en form for letbeton, som primært bruges til opretningslag i gulve. EPS beton skaber imidlertid ofte problemer, da der ikke er fastsat nogle klare regler for brugen.

Problemerne dækker både bæreevne og styrken af beton typen, indeklima og fugtproblemer. Får EPS betonen ikke tid til at tørre ud kan det få fugten til at sprede sig til resten af bygningen og medføre skimmelsvamp i skillevægge, bag fodpaneler og under fugtspærren i svømmende gulve. Opnår EPS betonen ikke den rigtige styrke inden der støbes afretningslag og lægges varmerør, vil meget persontrafik få betonen til at smuldre og derved miste sin bæreevne.

Med brugen af EPS beton medfølger en skepsis, der bl.a. består i manglende ETA-Godkendelse og dermed manglende CE-mærkning. Desuden findes der en DS/EN anvisning om EPS beton, men ingen anvender den (DS/ EN: 16025-2).

Når man anvender materialet er der behov for fugtmålinger og BMT Instruments ApS har derfor udviklet et målesystem til at måle den relative fugtighed i EPS beton.

Direktør Niels Peter Kloch forklarer:

”Tidligere brugte man hammer og mejsel til at tage prøverne med og det var en udfordring at få en ensartet prøve for hele materialelaget. Indtil nu har der ikke været nogen bedre løsning, så målet var at udvikle en enklere og bedre metode”.

Med det nye system kan man opsamle en prøve ved hjælp af et langt rør med savtakker. Man sætter røret ned i EPS betonen og drejer rundt, på den måde får man en lille klods af EPS betonen op i røret. Man kan herefter opsamle de sidste rester med en spiral og forsegle røret. Når indholdet er kommet i balance med luften i røret efter 1 døgn monteres en fugtmåler i den anden ende af røret.

Opfanger fugtmåleren at fugten overstiger en relative luftfugtighed på 85% skal udtørringen af EPS betonen fortsætte og der skal udføres ligevægtsberegninger mellem pudslaget og EPS betonen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109