23948sdkhjf

Overtager kunder fra konkursramt konkurrent

Landsdækkende portspecialist vil sikre kontinuitet for kunder efter konkurs

Hegn Og Porte ApS er gået konkurs, men kunderne kan ånde lettet op. 

Sådan lyder meldingen fra portspecialisten Valport, der har afdelinger i Greve, Viborg og Nørre Snede.

Virksomheden har således overtaget den fremadrettede drift og kundeporteføljen fra den konkursramte konkurrent. 

- Vi har indgået en aftale med konkursboet, som betyder, at vi overtager Hegn Og Portes kundeliste samt telefon, e-mail, hjemmeside og sociale medier, fortæller Lars Majgaard, indehaver af Valport, i en pressemeddelelse. 

Valport vil videreføre servicearbejdet og påtage sig nye projekter inden for garageporte, ledhejseporte, industriporte, smedejernsporte, hegn og automatikløsninger for Hegn Og Portes tidligere kunder.

- Vi glæder os til at løse opgaver og projekter for Hegn Og Portes hidtidige kunder. Der kan være kunder, som på grund af konkursen får ekstra omkostninger. Men vi vil gøre, hvad vi kan for at finde de bedste løsninger for dem, siger Lars Majgaard.

Kunder, som har fået tilbud fra Hegn Og Porte, der ikke er sat i gang endnu, kan kontakte Valport, som vil forsøge at finde en løsning ud fra det afgivet tilbud. 

Valport er direkte importør af portløsninger fra Wisniowski, som Hegn Og Porte også tilbød sine kunder, ligesom Valports montører ifølge direktøren er fortrolige med at servicere alle mulige portsystemern - også fra svenske Halsäng, som kunderne tidligere kan have fået leveret fra Hegn Og Porte.

Hegn Og Porte blev etableret i 2022 og nåede i sin levetid kun at offentliggøre et enkelt årsregnskab. Her lød resultatet på et tab på 1,6 mio. kr., og dermed var hele selskabskapitalen tabt, mens gælden ved regnskabsårets afslutning lød på 5,3 mio. kr. Virksomheden, der i april skiftede navn til Selskabet af 16. april 2025 HP ApS, blev taget under konkursbehandling d. 24. april. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062