23948sdkhjf

Bygning styrtet sammen i Fredericia - en afgået ved døden

En bygning er tirsdag eftermiddag styrtet sammen i Fredericia, hvor to personer blev fanget i ruinerne

Artiklen er senest opdateret den 13. maj kl. 16.20...

En person er død i forbindelse med en arbejdsulykke tirsdag i Fredericia. Ulykken er sket i forbindelse med, at en bygning på Nordre Kobbelvej styrtede sammen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, mens Fredericia Smede & Maskinfabrik, der holder til på grunden, bekræfter det.

Yderligere en person er kommet til skade og er under behandling, oplyser politiet på det sociale medie X. Hos brandvæsenet har den vagthavende operationschef oplyst, at man fik anmeldelsen klokken 12.30.

- Vi bliver alarmeret til en sammenstyrtet bygning, hvor meldingen går på, at der er to personer fanget under bygningen, siger Jesper Damm.

Skete på stålleverandørs grund

Det er stålproducenten Telecomsteel, som er en del af Fredericia Smede & Maskinfabrik, der lejer sig ind på grunden. Virksomheden er leverandør af stålkonstruktioner og står for montage af teleudstyr på master, skorstene og hustage.

Fredericia Smede & Maskinfabrik bekræfter mandag eftermiddag på LinkedIn, aat ulykken er sket på deres grund i forbindelse med nedtagningen af et skur. Skuret var i én etage og primært bygget af træ.

- Tagkonstruktionen kollapsede, og en af vores samarbejdspartnere er desværre afgået ved døden. En anden samarbejdspartner slap heldigvis fysisk uskadt, men er naturligvis dybt rystet. Vi er i tæt dialog med myndighederne for at få klarhed over årsagen til ulykken, og krisehjælp er lige nu på vej til de involverede og vores medarbejdere, skriver virksomheden blandt andet.

Det er uvist, hvorfor skuret styrtede sammen.

Hurtigt efter brandvæsenets ankomst blev de to reddet ud og overdraget til ambulancefolk på stedet.

- Vi kunne relativt hurtigt få løftet nogle konstruktionsdele væk og få de her personer taget ud, siger den vagthavende operationschef, Jesper Damm.

Tirsdag eftermiddag har politiet ikke frigivet oplysninger om alderen på de to personer. De pårørende til den dræbte er underrettet.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at deltage i undersøgelsen af sagen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078