23948sdkhjf

Rammes din virksomhed? Vejledninger skal ruste virksomheder til ny beredskabslov

Styrelsen for Samfundssikkerhed er onsdag ude med to vejledninger, som skal give virksomheder et klarere overblik over, hvordan de står i stillet i forhold til ny beredskabslov

Både entreprenører, materialeleverandører og maskinvirksomheder kan være blive omfattet en ny lov, der træder i kraft den 1. juli 2025.

Helt præcist drejer det sig om den såkaldte NIS 2-lov, som Styrelsen for Samfundssikkerhed onsdag har offentliggjort de to første vejledninger til.

Formålet med vejledningerne er at assistere virksomheder og offentlige myndigheder i at afgøre, om de er omfattet af loven, samt at præcisere ledelsens ansvar i forhold til cybersikkerhed.

Vejledningerne skal hjælpe virksomheder med at afklare, om de er omfattet af loven, og hvilke forpligtelser det medfører.

- Det har været helt essentielt for mig, at vi kan hjælpe myndigheder og virksomheder med at blive klædt på til den nye lovgivning. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan præsentere de første – ud af en række – vejledninger. Jeg er ikke i tvivl om, at NIS 2 kommer til at styrke det generelle cybersikkerhedsniveau i Danmark, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), i en pressemeddelelse.

FAKTA: NIS 2-lovene

NIS 2 er et EU-direktiv, der skal sikre et højt og ensartet cybersikkerhedsniveau på tværs af medlemslandene.

Formålet er at styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb i både private virksomheder og offentlige myndigheder, som har kritisk betydning for samfundet og økonomien.

Direktivet stiller nye krav til cybersikkerhed, blandt andet om tekniske foranstaltninger, hændelsesrapportering og øget tilsyn fra myndighederne.

Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab

Den første vejledning gennemgår, hvilke typer virksomheder der potentielt falder ind under loven, mens den anden handler om ledelsens ansvar i forhold til informationssikkerhed.

NIS 2-loven gælder primært for større virksomheder i samfundskritiske sektorer, men også små og mellemstore virksomheder kan blive omfattet, hvis de spiller en central rolle i forsyningskæder eller kritisk infrastruktur.

Er man i tvivl om ens virksomhed er omfattet af NIS 2-loven, kan man finde ud af det her.

Tre kriterier afgør, om en virksomhed er omfattet af NIS 2:

  • Virksomheden hører til en af de omfattede sektorer
  • Virksomhedens størrelse
  • Virksomheden er omfattet uanset størrelse eller særlig vigtig fra et samfundsperspektiv.

Hvis en virksomhed kan svare ja til kriterie 1 og 2 eller 3 vil virksomheden højst sandsynligt være omfattet af NIS 2.

Kilde: Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063