23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjysk modulbygger skal opføre 120 træboliger i Aarhus-bydel

BM Byggeindustri skal opføre præfabrikerede boliger til en sum af 120 millioner kroner

Torsdag er der første spadestik i Hasselsager syd for Aarhus.

Nordjyske BM Byggeindustri skal opføre seks punkthuse med i alt 120 almene boliger for Brabrand Boligforening og Boligforeningen Århus Omegn.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Det er afgørende, at vi også i det almene byggeri tænker miljøhensyn ind fra start. Ved at bygge med træ og anvende præfabrikerede moduler reducerer vi både materialeforbrug og CO₂-udledning – og vi skaber moderne boliger, der kan rumme mange forskellige mennesker og livssituationer, udtaler Jytte Gissel, formand for Boligforeningen Århus Omegn.

Boligerne opføres som præfabrikerede modulbyggerier i træ med facader i skifer og stål i dæmpede grå nuancer. Det giver et lavt klimaaftryk på 6,3 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år, hvilket er næsten det halve af den lovmæssige grænseværdi.

Der etableres boliger til en bred målgruppe i form af 1-, 2-, 3- og 4-rums lejligheder. Indflytningen sker efter planen i starten af 2026. Byggesummen er 121 mio. kr.

Om projektet

Bygherre: Brabrand Boligforening og Boligforeningen Århus Omegn. 

Byggeperiode: Byggeriet afsluttes i foråret 2026. 

Totalentreprise: BM Byggeindustri A/S med skala architecture og Vognsen Rådgivende Ingeniører A/S. 

Boliger: 120 boliger fordelt på 6 punkthuse á 1.435 m² med 20 boliger i hver, 4 etager, boliger på 1-4-rum. I alt opføres 8.610 m² fordelt ligeligt imellem de 2 boligforeninger. 

Placering: Kolt Østerparken, Hasselager. 

Materialer: Træbaseret modulbyggeri med skifer- og stålpladefacader. 

CO₂-påvirkning: 6,3 kg CO₂-ækvivalenter/m²/år

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11