23948sdkhjf

Jysk Bygma-forretning får ny direktør

Med erfaring fra både salg og indkøb skal Martin Clausen som ny direktør i Bygma Galten føre trælasten tættere på kunder og klimaudfordringer

Bygma Galten har fået ny mand ved rorpinden.

Her tiltrådte Martin Clausen den 2. juni som ny trælastdirektør i den østjyske Bygma-franchise.

- Bygma er for mig den mest seriøse aktør i branchen. Her er fokus på kvalitet, på mennesker – og på bæredygtighed. Det betyder noget for mig, siger Martin Clausen i en pressemeddelelse.

Og man kan da godt tale om en træmand, der vender hjem.

Den nyudnævnte trælastdirektør begyndte karrieren som handelselev i Stark og har siden arbejdet i Stark Viborg og Stark Aarhus C.

De seneste tre år har han beskæftiget sig med indkøb som indkøbs- og udviklingschef hos Milton Huse, men vender nu tilbage til trælasthandlen med et ønske om igen at arbejde tættere på kunder og kolleger.

- Det har været spændende at arbejde med indkøb, men jeg savnede kontakten med kunderne. Det at finde de rigtige løsninger og se salget tage form, er det, der driver mig, siger Martin Clausen.

Han fremhæver Bygmas fokus på kvalitet, bæredygtighed og mennesker som afgørende for sit valg af arbejdsplads. Med de kommende klimakrav i byggebranchen, der træder i kraft den 1. juli, vil han styrke arbejdet med ansvarligt byggeri og vejlede kunderne i de rette materialevalg.

- Vi skal være proaktive og vise vores kunder, hvilke produkter de kan vælge til det ansvarlige byggeri. Vi skal gøre bæredygtighed konkret og tilgængelig – og det kræver tæt samarbejde, siger han videre.

Bygmas regionsdirektør Peter Gellert betegner Clausen som det rette valg:

- Han har både den kommercielle forståelse, den menneskelige indsigt og det grønne fokus, som vi har brug for, siger regionsdirektøren.

Bygma Gruppen beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105