Over 100 Netto-butikker har byggefirmaet Amstrup & Baggesen opført for Dansk Supermarked, og snart kan der blive føjet endnu en bygning til listen. Det skriver Amager Bladet.
Dragør Kommune har i hvert fald modtaget en ansøgning fra byggefirmaet om tilladelse til nybyggeri af en ny Netto-butik på 1.000 m² på Krudttårnsvej i Dragør.
Projektet kræver nedrivning af en del af centerbebyggelsen på Krudtårnsvej 8 samt boliger på Strandvej 2 og 4.