23948sdkhjf

Minister lover handling imod ulovlige jordbunker

It-system skal lukke huller i kontrol med jordflytninger

Sag efter sag om ulovlig dumping af mange millioner ton jord – en del heraf forurenet – er blevet afdækket i de seneste måneder.

I kølvandet på afsløringerne af den manglende kontrol med jordtransporterne annoncerer miljøminister Magnus Heunicke (S) et nyt it-system, som skal kunne spore jorden fra afsender til modtager og dermed sætte en stopper for dokumentfalsk og anden snyd.

Det skriver DR.

Sammen med KL og Danske Regioner har regeringen øremærket 17 mio. kr. over tre år til udviklingen af et nyt offentligt it-system, der skal sikre sporbarhed på jordtransporter i Danmark på tværs af kommunegrænser.

Udformningen af det nye system er ikke på plads endnu. Når det er afklaret, vil opgaven blive sendt i udbud.

- Nu har vi sat eksperter og sagsbehandlere sammen. Jeg har også selv mødtes med de kommuner, som har nogle af de meget, meget store jordforureningssager og lyttet til deres ønsker. Og det er præcis det, vi nu sætter i værk, udtaler Magnus Heunicke til DR.

Der er heller ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår systemet skal være klar.

På listen over sager om jordtransporter, som indeholder affald af forskellig art, er blandt andet 450.000 ton jord på en mark ved Kragerup på Nordsjælland martransporteret af selskabet SCT. Nogle steder var marken vokset med over fem meter på grund af overskudsjorden.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079