CC Contractor A/S har vundet totalentreprisen på opførelsen af det nye børnehus Enghaven på Engmosevej 12 i Solrød Kommune. Det oplyser entreprenøren i en pressemeddelelse.
Byggeriet bliver en moderne daginstitution med plads til 84 vuggestuebørn og skal erstatte de eksisterende institutioner Spiren og Solstrålen. Den nye institution placeres nord for Idrætsbørnehaven på en naturnær grund.
Annonce– Vi ser frem til et tæt samarbejde med Solrød Kommune og brugerne af den nye institution, skriver virksomheden i pressemeddelelsen.
Let træbyggeri med fokus på bæredygtighed
Enghaven bliver opført som let træbyggeri med facader i varmebehandlet thermowood og tag i lysegrå klikfals-stålplader. Arkitektonisk samles de enkelte grupperum under ét stort saddeltag.
AnnonceIndvendigt vil materialer som træbeton, krydsfiner og linoleum blive brugt.
Projektet har ambitioner om at opnå både DGNB Guld 2023-certificering og den supplerende DGNB Hjerte, der prioriterer sundhed, trivsel og sociale kvaliteter.
AnnonceIfølge Projektagenten, der er Building Supplys søstermedie, omfatter byggeriet ca. 1.218 m² og er udbudt som totalentreprise. Budgettet er anslået til omkring 47 mio. kr., og projektet forventes igangsat i november 2025 og sluttes året efter.
Annonce Annonce