23948sdkhjf

Leverandør henter direktør med store ambitioner

Bjørn Baunbæk skal lede virksomhedens nordiske ekspansion

En ny direktør har grebet stafetten hos Hvidovre-baserede Altiflex, der producerer løsninger til midlertidig aflukning af byggepladser.

Pr. 4. juni er posten således overtaget af Bjørn Baunbæk, der skal stå i spidsen for at accelerere Altiflex’ udvikling i Danmark, Sverige og Norge – og på sigt også i øvrige europæiske markeder.

- Altiflex har et unikt produkt, der imødekommer byggebranchens fokus på energioptimering, CO2-reduktion og fleksibilitet. Markedet er modent, især i Sverige og Norge, og jeg ser frem til at bygge videre på virksomhedens stærke fundament, siger Bjørn Baunbæk i en pressemeddelelse. 

Altiflex' modulbaserede system til midlertidig aflukning har ifølge leverandøren vist sig at reducere energiforbruget og CO2-aftrykket med op til 63 pct. sammenlignet med traditionelle løsninger. Systemet er anvendt i over 1000 projekter i Danmark og vinder indpas i Sverige og Norge.

- Det er sjældent at se en midlertidig løsning, der er økonomisk attraktiv, bæredygtig og praktisk. Her ligger Altiflex' styrke, og vi har et stærkt udgangspunkt for skalering, vurderer Bjørn Baunbæk.

Den nye direktør kan bryste sig af erfaring med kommerciel ledelse, partnerudvikling og salgsstrategi, og har tidligere haft ledende roller i både industrivirksomheder og konsulenthuse med fokus på internationalisering og datadrevet vækst. 

Ifølge bestyrelsesformand Kim Lang Sørensen er ansættelsen et naturligt skridt i virksomhedens strategiske udvikling.

- Vi er glade for at få Bjørn ombord som CEO. Hans internationale erfaring og strategiske tæft passer perfekt til vores ambitioner. Altiflex har en veldokumenteret løsning, og vi ser store muligheder for at udvikle vores partnerstruktur og markedsposition yderligere – ikke mindst i Norden, siger Kim Lang Sørensen. 

ALTIFLEX ApS
Regnskabsår 2023/24 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 11,9 11,2 15,6
Resultat af primær drift 4,2 6,4 9,8
Resultat før skat 2,8 4,2 9,1
Årets resultat 2,1 3,0 12,3
Balancestatus 97,4 112,2 100,7
Egenkapital 31,3 50,1 47,1
Antal ansatte 9 9 11
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173