23948sdkhjf

Sønderborg skal inspirere kinesisk byudvikling

Byens samarbejde med kinesiske Haiyan bliver på torsdag udnævnt til ét af ti EU-Kina-bysamarbejder.
Ved den store EU-Kina-urbaniseringskonference i Beijing bliver samarbejdet mellem Sønderborg og den kinesiske by Haiyan sat på listen over top-10 bysamarbejder mellem EU og Kina. Det skriver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i en pressemeddelelse.

- Det her viser, at vi i Danmark kan noget, som resten af verden kan få glæde af. Vi lever i en global verden, og hvis vi som lille land skal ind på de helt store markeder som i Kina, skal vi bruges alle gode kræfter og her er vores byen en vigtig aktør, siger minister for by, bolig og landistrikter, Carsten Hansen.

Danmark udnytter markedsåbning
Sønderborgs ProjectZero er en dansk spydspids, som skal gennemføre omstillingen til et CO2-neutralt samfund allerede i 2029, 20 år før resten af Danmark, står der i pressemeddelelsen.

- Det er fremragende, at EU og Kina nu sætter fokus på området, og jeg har store forventninger til, at Beijing-konferencen og opmærksomheden vil kunne inspirere og accelerere udviklingen i endnu flere byer overalt i verden. Mit hjerte banker for, at vi i Danmark både hjælper til og udnytter den åbning i markedet, som er der lige nu og her spiller det også en vigtig rolle at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter og koordinerer kommunernes indsats, siger Peter Rathje, der er direktør for ProjectZero, i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094