23948sdkhjf

Glenco opruster på elområdet

[i]Med købet af aktiverne Siemens Technology Services A/S (STS) bliver Glenco A/S landsdækkende indenfor elområdet. Det betyder, at Glenco nu har alle installationsfag og dermed er landsdækkende leverandør af ventilation, el, industriel it og automation, vvs, sprinkler, køling og service på tekniske installationer.[/i]

Med købet af aktiverne Siemens Technology Services A/S (STS) bliver Glenco A/S landsdækkende indenfor elområdet. Det betyder, at Glenco nu har alle installationsfag og dermed er landsdækkende leverandør af ventilation, el, industriel it og automation, vvs, sprinkler, køling og service på tekniske installationer. Børge Nordgaard Hansen, der er adm. direktør for den samlede virksomhed siger:

- Nu har vores kunder mulighed for kun at få én snitflade, for vi kan tilbyde alle discipliner. Vi har nemlig kunnet mærke et øget pres fra kunderne om at kunne tilbyde alle tekniske installationer, og tilføjer, at købet af STS har givet markedet et signal om, at Glenco mener det alvorligt med at være teknikerentreprenør.

Kunderne i elbranchen kan vente sig en teknikentreprenør, der er klædt på til dybt tekniske opgaver, noget som STS har været kendt for, afslører Børge Nordgaard Hansen. Og industrikunderne med deres behov for service kan også forvente en bedre service. Men kunderne kan også se frem til at blive udfordret, da der vil blive afprøvet nye modeller for samarbejde, for eksempel partnering.

Siemens har valgt at afhænde hovedaktiviteterne i STS til Glenco, fordi det ikke er en del af Siemens' kerneforretning. Siemens har vurderet, at Glenco vil være bedre til at udvikle og drive forretningsområdet for el. Glenco vil være en vigtig forretningspartner for Siemens i fremtiden.

Glenco A/S bliver samtidig en af de fem største teknikentreprenører i Danmark, og der er tale om en klar styrkelse af virksomheden. STS omsatte i 2003/2004 for ca. 400 mio. kr., ekskl. Service Management. Med overtagelsen af STS forventer Glenco A/S nu en omsætning i 2005 på ca. 900 mio. kr. og et positivt resultat. Virksomheden får ca. 900 medarbejdere.

Den største udfordring for Glenco lige nu er at få virksomhedens kulturer til at smelte sammen.

- Her tænker jeg på funktionærdelen og ikke så meget på timeløns-medarbejderne. De hjælper jo allerede hinanden en del ude på pladserne, mens afdelingsstrukturen med deres egne budgetter nogle gange tenderer til at suboptimere siger Børge Nordgaard Hansen.

Kilde: Glenco

Læs mere på http://www.glenco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063