Beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft skal sænkes efter strid
Det bliver formentlig lidt lettere for danske virksomheder at hente mere udenlandsk arbejdskraft. Det sker efter længere tids tovtrækkeri mellem regeringspartierne, som har forhandlet om den årelange strid.
Regeringen foreslår, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande udenfor EU sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner årligt. Det fremgår af pressemøde mandag.
- Det er et nybrud i den danske model, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Ordningen skal alene gælde for virksomheder, der er omfattet af en overenskomst under Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Dansk Arbejdsgiverforening.
Det er i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der betaler skat i Danmark, der særligt de senere år har løftet den danske økonomi med milliarder af kroner.
Det er dog begrænset, hvor mange flere ansatte aftalen ventes at tilføre, da arbejdsudbuddet ventes at blive 550 personer i 2030.
Fakta: Sådan vil regeringen ændre regler for udenlandsk arbejdskraft
Regeringen har mandag præsenteret et udspil, der skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark - fra udvalgte lande.
Udspillet lægger blandt andet op til at sænke den såkaldte beløbsgrænse, der er en minimumsgrænse for, hvornår virksomheder kan ansatte arbejdstagere fra lande uden for EU.
Her er de centrale punkter i udspillet:
- Der etableres en erhvervsordning, så virksomheder kan ansætte arbejdskraft fra udvalgte lande uden for EU.
- Ordningen kaldes "overenskomstbaseret", da det er et krav, at arbejdskraften skal være dækket af en dansk overenskomst indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
- Ordningen gælder alene arbejdskraft fra 16 lande: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
- For aftaler omfattet af erhvervsordningen sænkes beløbsgrænsen fra 514.000 kroner til 300.000 kroner, hvilket betyder, at virksomheder fremover kan skaffe arbejdskraft på flere områder.
- Ordningen er i udgangspunktet uden "loft", men der er indført en såkaldt ledighedsbremse, så aftalen suspenderes, hvis ledigheden stiger til over 3,75 procent (sæsonkorrigeret) i tre måneder.
- Der er en række betingelser for ansættelsen, herunder at den udenlandske kandidat ikke må have begået visse former for kriminalitet i to år før ansøgningen.
- Udspillet indeholder også en aftale indgået mellem DA og FH om certificering for udenlandsk arbejdskraft med konkrete initiativer til kontrol på arbejdspladserne.
- Der skal indføres et ID-kort på bygge- og anlægsprojekter, som er større end 100 millioner kroner. Det skal sikre imod det, som regeringen omtaler "social dumping". Dermed menes udenlandsk arbejdskraft, der arbejder på vilkår, som er dårligere end dem, danske lønmodtagere er sikret.
/ritzau/
Emnet har i årevis været et stridspunkt mellem særligt Venstre, der gerne vil have mere arbejdskraft, og Socialdemokratiet, som ikke vil underminere de danske arbejdsmarked og gode forhold for danske arbejdstagere.
Begge partier har været betænkelige ved at øge indvandring fra menapt-landene, som er en række overvejende muslimske lande.
Siden Moderaternes indtog i dansk politik, har partiet og dets erhvervsbagland presset særligt på, og partiet foreslog for to år siden, at det skal gælde for virksomheder med overenskomst.
Også hensyn til fagbevægelsen har fyldt, men aftalen er klappet af med dem.
Både Venstre og Moderaterne, som gerne vil have mere udenlandsk arbejdskraft, afviser, at det er blevet til en mindre ordning end håbet under forhandlingerne.
- Du kalder det en lille ordning, men jeg er ret sikker på, at det er et gigantisk nybrud i forhold til, hvordan vi rekrutterer, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
Ordningen skal sættes ud af kraft, hvis der kommer for mange arbejdsløse i Danmark, så udlændinge ikke kan tage danske job. Men ellers er der ikke noget loft ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V).
- Hvis vi kommer i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, så bliver denne ordning lukket ned, for så vil der være mere dansk arbejdskraft.
- Det ændrer ikke ved, at det er en ordning, der her og nu, hvor ledigheden er lav, giver virksomhederne mulighed for at rekruttere, siger Lose.
Selv om udenlandsk arbejdskraft har løftet dansk økonomi gevaldigt, så kommer væksten i høj grad fra udlændinge på andre ordninger.
- Den store vækst fra udenlandsk arbejdskraft kommer fra de 80 procent, der er europæere og fra dem, der er på beløbsordningerne, siger udlændingeminister Kaare Dybvad Bek.
Folketinget skal stemme om aftalen, men det ventes at blive formalia, da regeringen i forvejen har sikret sig et flertal.
/ritzau/
