23948sdkhjf

Sjællandsk entreprenør henter ny direktør: Skal professionalisere forretningen

Den sjællandske virksomhed Entreprenør Jes Pedersen Sorø har fået ny direktør, der skal professionalisere forretningen

Kent Hvidtfeldt er ny adm. direktør hos Entreprenør Jes Pedersen Sorø ApS.

Han tiltrådte officielt den 10. juni og kommer fra en tilsvarende stilling hos Kjær Knudsen A/S, hvor han nåede at være i tre år.

Ifølge ejer Jes Pedersen er valget faldet på Hvidtfeldt på grund af hans stærke menneskelige ledelsesstil, solide procesforståelse og kommercielle profil:

- Han kommer med det helt rigtige miks af ambitioner og erfaring, og jeg er overbevist om, at han kan bidrage til at flytte virksomheden til next level, siger Jes Pedersen i en pressemeddelelse.

FAKTA: Kent Hvidtfeldt

Karriere

  • 2022 – 2025: Adm. direktør for entreprenørfirmaet Kjær Knudsen
  • 2018 – 2022: Country Manager, GEZE Scandinavia
  • 2013 – 2018: Kommerciel direktør, Winncare Nordic
  • 2008 – 2017: Egen konsulentvirksomhed
  • 2003 – 2008: Projektchef Northern Europe, Grohe

Uddannelse

MBA

Virksomheden, der er kendt for opgaver inden for grundstøbning og kloakarbejde, har fokus på at professionalisere sine strukturer og styrke sin position fremadrettet.

Også Kent Hvidtfeldt ser frem til opgaven og fremhæver, at timingen er rigtig:

- Virksomheden har brug for at blive mere professionaliseret, og man ønsker at sikre den, så den står stærkere i fremtiden. Med en klar strategiplan og en ejer, der er klar til en ny adm. direktør, er timingen perfekt for mig at komme ombord, siger han.

Entreprenør Jes Pedersen Sorø ApS har hjemsted i Sorø og beskæftiger sig primært med anlægsopgaver på Sjælland og har omkring 40 medarbejdere.

Ramt af aggressiv kræft

Sidste fortalte Kent Hvidtfeldt i Building Supplys søstermedie Licitationen åbent om, at han var ramt af en aggressiv form for kræft galdegangen, og hvordan han fik sygdommen til at fungere i en hverdag som direktør.

Her fortalte han blandt andet, hvordan hans tumor skrumpede, mens cellerne ikke formerede sig – hvilket ifølge lægerne skyldtes en god kondition og en åben tilgang.

- Jeg dyrker selv motion fire dage om ugen, og det kommer mig til gode i mit kræftforløb. Cellerne iltes, hvilket betyder, at jeg er mere modstandsdygtig overfor kemobehandlingen. Jeg har heller ikke haft nogen bivirkninger, og de siger i Herlev, at jeg er et unikum. Og det er jeg da stolt over, fortalte han blandt andet den 13. juni 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063