23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lokal entreprenør vinder plejecenter i Aalborg

Plejecentret bliver på næsten 6.000 kvm og skal rumme 70 boliger til borgere med demens

Den nordjyske entreprenør TL Byg har vundet opgaven med at opføre et nyt plejecenter i Aalborg Vestby. 

Det 5.950 kvm store byggeri skal rumme 70 demensvenlige plejeboliger fordelt på fem boenheder. Hertil kommer fællesfaciliteter, personaleområder og et aktivitetshus. 

- I sidste ende faldt valget på TL Byg og deres samarbejdspartnere, da de har udviklet et projekt, som tager højde for borgernes særlige behov uden at gå på kompromis med vores ønsker om at skabe et trygt hjem, hvor demenssikring er en naturligt integreret del af plejecentret, siger Tina Baandrup Hjorth, bygherrerådgiver hos Aak Bygninger under Aalborg Kommune, i en pressemeddelelse.

TL Byg skal som totalentreprenør stå for opførelsen i samarbejde med Arkitektfirmaet Frost Larsen, Arkitektfirmaet Nord samt rådgiverfirmaet Frandsen & Søndergaard K/S.

Parterne oplyser ikke nærmere om økonomien i aftalen. Af databasen Projektagenten fremgår det dog, at projektet blev udbudt med en tagetpris på 90,9 mio. kr.

Det nye plejecenter erstatter et eksisterende plejecenter, Annebergcentret, og forventes påbegyndt i starten af 2026 med indflytning i 2028.

Plejecenteret vil blive drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og boligorganisationen Vivabolig.

Fire hold var i spil til plejecenter i Aalborg Vestby

I processen med at vælge en totalentreprenør til det nye plejecenter i Aalborg Vestby prækvalificerede Aalborg Kommune fire hold.

Hold A

  • Byggefirmaet Knudsgaard
  • Cubo
  • Drias
  • Skaarup Landskab

Hold B

  • Jorton
  • Erik Arkitekter
  • Viborg Ingeniørerne

Hold C

  • NCC
  • P+P arkitekter
  • Norconsult

Hold D (vinder)

  • TL Byg
  • Arkitektfirmaet Frost Larsen
  • Frandsen & Søndergaard
  • Nord A/S

Kilde: Projektagenten

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.165