23948sdkhjf

Forurening forsinker jysk byggeprojekt: Koster millionbeløb at udbedre

Et større boligbyggeri i Tønder er forsinket, efter fund af cyanid har udløst en dyr og tidskrævende oprensning. Bygherren står selv med regningen

Et af Tønders største boligbyggerier i nyere tid er blevet forsinket, efter fund af cyanid i jorden har sat projektet midlertidigt i stå. 

Det skriver JydskeVestkysten.

Ejendomsudvikler Hans Schmidt, der står bag byggeriet af Tømmergården med 52 almene boliger og fem penthouselejligheder, er nu i gang med en milliondyr oprensning på den tidligere trælastgrund i Nørregade.

Fundet af giftstoffet kom ifølge Hans Schmidt bag på ham, selvom der var forventning om enkelte forureninger.

- Vi vidste, at der lå fire olietanke, der skulle fjernes. Men at der blev fundet gift, det havde jeg ikke regnet med, siger han til mediet.

Ejendomsudvikleren tilføjer, at den specifikke rensningspris endnu er ukendt, men at det vil koste "et millionbeløb".

Oprensningen, som foretages af Fredericia-baserede CJ A/S i samarbejde med Tønder Kommune, ventes at tage en til to måneder og vil blive udført under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Forureningen vurderes dog ikke at udgøre en risiko for naboerne.

Det samlede projekt har et budget på 135 mio. kr., men oprensningsregningen, der skal betales af bygherren, kommer oveni.

Trods forsinkelsen forventes byggeriet stadig at stå færdigt i begyndelsen af 2027.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093