23948sdkhjf

Nye værktøjer skal gøre det lettere at bygge bæredygtigt

Green Building Council Denmark modtager 2,6 mio. kr. til udvikling af nye certificeringsværktøjer. Det skal være med til at udbrede og professionalisere arbejdet med bæredygtigt byggeri.
Et bidrag på 2,6 mio. kr fra Realdania gør det nu muligt for Green Building Council at udvikle værktøjer til certificering af boliger, bydele og eksisterende kontorbyggeri.

Bydelscertificeringen ventes sammen med systemet for de øvrige bygningstyper at være klar til brug i ejendoms- og byggebranchen ved udgangen af 2014.

- Vi er dybt taknemmelige for det økonomiske bidrag vi har modtaget fra Realdania. Det er en uvurderlig hjælp for en ny medlemsorganisation som vores, der er afhængig af frivillige ildsjæle og med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi håber, at vores aktiviteter medvirker til at udvikle det danske samfund i en bæredygtig retning, siger sekretariatschef Mette Qvist, Green Building Council.

Som en del af projektet skal der også udvikles nye værktøjer til totaløkonomiske beregninger og til livscyklus beregninger af bygningens miljøpåvirkning.

Videreudvikling drevet frem af frivillige
Green Building Council blev etableret i 2010 og har som sit primære formål at udbrede bæredygtigt byggeri i Danmark. Foreningen, som i dag består af 190 medlemmer, har siden sin opstart arbejdet på at tilpasse den tyske bæredygtighedscertificering DGNB til danske forhold. Det er sket i samarbejde med mange frivillige eksperter fra såvel private virksomheder som styrelser og uddannelsesinstitutioner

- Vi er imponerede over den store opbakning fra byggeriets parter, der er gået stærkt ind i arbejdet med at udvikle disse værktøjer. Dette er et vigtigt skridt i retning af at få skabt større bæredygtighed i byggesektoren”, siger programchef Lennie Clausen, Realdania.

Afhængigt af interessen forventer Green Building Council, inden for de næste to år, også at kunne udvikle certificerings systemer til andre typer byggerier såsom skoler, institutioner, hoteller og detailhandel.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112