Ny ordning skal hjælpe skoletrætte unge med erhvervserfaring
Mandag morgen ringer klokkerne ind til undervisning på de danske skoler efter sommerferien.
Og for nogle elever kommer skoleåret til at se helt anderledes ud end normalt.
Fra skoleåret 2025/2026 får elever i 8. og 9. klasse mulighed for at tage en del af deres skolegang i juniormesterlære.
Ordningen giver mulighed for at kombinere den almindelige skolegang med praktisk læring i en virksomhed. Som udgangspunkt er eleven i skole tre dage om ugen og i praktik to dage om ugen.
Det gælder blandt andre Nikoline Juul Weidemann. Hun er 14 år, fra Suldrup i Nordjylland og skal starte i 8. klasse.
Hun skal supplere undervisningen i dansk og matematik med et arbejde i køkkenet på Rold StorKro.
- Jeg syntes, at skolen var blevet lidt kedelig. Så jeg tænkte, at det kunne være ret fedt at få noget adspredelse og prøve nogle nye ting, fortæller hun.
Selv om Nikoline Juul Weidemann ikke klarer sig dårligt fagligt, følte hun sig kørt træt i det traditionelle skolearbejde.
- Derfor glæder jeg mig meget til at se, hvordan det fungerer på en arbejdsplads. Jeg tror, at skoleugen kommer til at blive nemmere, og jeg glæder mig mere til at komme afsted, siger hun.
FAKTA: Rammerne for juniormesterlære
- Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige rammer lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
- Eleven skal sammen med sine forældre som udgangspunkt selv finde en læreplads, eventuelt med støtte fra læreren eller den kommunale ungeindsats.
- Det vurderes, at cirka fem pct. af en årgang vil vælge juniormesterlære.
- Regeringen har som ambition, at juniormesterlære blandt andet vil medvirke til, at flere består folkeskolens afgangsprøver.
- I 2024 var det hver ottende elev, der ikke opnåede mindst 02 i både dansk og matematik i 9. klasse.
- Op imod en ud af seks elever afsluttede sidste år 9. klasse uden at leve op til kravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
- Der er afsat 80 mio. kr. i 2025 og 190 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til ordningen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
- Har mistet motivationen
Der findes ikke et officielt tal for, hvor mange der er tilmeldt ordningen.
Men en aktindsigt fra SMVdanmark viser, at i nogle kommuner deltager over ti pct. af eleverne, mens andre ikke har nogen tilmeldt.
Rebild Kommune, hvor Nikoline Juul Weidemann bor, er en af de kommuner med flest tilmeldte unge.
Det gælder cirka ti pct. af årgangen, fortæller kommunens børne- og ungechef, Lene Hvilsom Larsen.
For at skyde ordningen godt i gang har kommunen hjulpet de unge med at finde en plads, ligesom der på hver skole er udpeget en juniormesterlære-tovholder, fortæller hun.
Og onsdag og torsdag i første skoleuge er der arrangeret et kursus, der skal klæde de unge på til livet på en arbejdsplads, hvor de blandt andet skal lære om arbejdsmiljø, løfteteknik og førstehjælp.
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er ordningen tiltænkt de elever, som reelt "bare glor ud ad vinduerne".
- De har mistet motivationen. Nu giver vi dem en mulighed for en hverdag, de glæder sig til at stå op til, sagde han tidligere i år.
Potentiale i ordningen
Hos organisationen Skole & Forældre ser man et potentiale i juniormesterlæren.
Ifølge landsformand Regitze Spenner Ishøy er det en spændende mulighed for at tilbyde unge en alternativ måde at gå i skole.
- Vi er nysgerrige på, hvordan det kommer til at påvirke de unges muligheder. Det kan have en rigtig positiv effekt, men der er også nogle gråzoner, som vi skal have afdækket undervejs, siger hun.
Landsformanden advarer mod, at eleverne kan risikere at blive fastlåst i deres valg for tidligt i livet.
- Unge ændrer sig og skifter mening undervejs. Der kan være unge, som har udfordringer i skolen og har brug for en pause, men som senere i livet gerne vil noget andet, der kræver en anden uddannelse eller nogle andre kompetencer, siger hun.
Ifølge Regitze Spenner Ishøy stiller ordningen også store krav til forældrene, der som udgangspunkt selv skal finde en praktikplads til deres barn.
Der kan blive brug for rådgivning om kravene for en praktikplads, så det ikke bare bliver et afbræk fra undervisningen. De unge skal også have noget fagligt ud af det, uddyber hun.
- Men det kræver, at vi er åbne for at udvikle det hele vejen igennem, siger landsformanden.
I Danmark har det længe været en kendsgerning, at der i fremtiden kommer til at mangle faglærte.
Derfor er håbet fra Dansk Industri (DI), at flere unge gennem ordningen får øjnene op for erhvervsuddannelserne, siger underdirektør i DI Mikkel Haarder.
- Omvendt håber jeg ikke, at der er mange unge, som kunne have taget en fuld afgangsprøve, som ikke gør det. Så der er en balance, som jeg er spændt på, hvor ender, siger han.
Blandt flere virksomheder, som DI repræsenterer, er der også en interesse i ordningen, der kan skabe fremtidig arbejdskraft, siger Mikkel Haarder.
- Og jeg tror bestemt også, at mange virksomheder er optaget af at tage det sociale ansvar, som ligger i det. Det har vi en stærk tradition for, siger han.
