23948sdkhjf

Eksporten upåvirket af toldstriden med USA

Eksporten faldt med 0,2 procent i juni måned, hvor det var svært at se nogen effekt af toldkrigen i tallene

EU og USA har med en gensidig aftale foreløbigt sluttet fred i slagsmålet om, hvilke toldsatser, der skal gælde for varer og tjenester, der handles imellem de to store økonomier.

Men meget tyder på, at toldkrigen ikke påvirkede den danske eksport i nævneværdig grad inden da.

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for den samlede eksport til udlandet i juni, og de viser et minimalt fald på 0,2 procent i forhold til eksporten i maj.

Og selv om eksporten til USA faldt med 4,1 procent, så kalder Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, faldet for udramatisk.

Blandt andet fordi eksporten til USA rent faktisk steg med fire procent samlet set i andet kvartal.

- Der er altså ikke tegn på, at handelsstridighederne med USA har sendt den danske eksport i bakgear. Men vi må nok erkende, at eksportvæksten til USA er aftaget i starten af året, konstaterer han.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, mener også, at det er positivt, at eksporten af varer til USA, som krydser grænserne, er stabil og endda højere end gennemsnittet for 2024.

- At eksporten til USA holder skansen, er endnu mere bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at dollaren er blevet ganske markant svækket over for euro og danske kroner.

- Men grundlæggende har USA altså bare stadig behov for at importere for at opretholde sit forbrug, og så må amerikanerne betale, hvad det koster, skriver han i en kommentar.

De fleste danske varer, der blev sendt til USA i juni måned, blev pålagt en told på 10 procent.

Den nye aftale mellem EU og USA betyder, at den generelle toldsats fremover vil hedde 15 procent.

Derudover har Donald Trump truet med en særlig toldsats på medicin, som udgør en stor del af den danske eksport til USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071