Flyvestation Tirstrup på Djursland for nylig blevet nævnt som et sted, der igen kan huse kampfly. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kan ske som et led i den igangværende oprustning af dansk forsvar.

Så sent som tirsdag blev den ellers nedlagte kaserne i Randers bragt i spil som et sted, der kan "vækkes til live", og det vil ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, være tendensen i disse år.

- Det er oplagt, fordi vi står i en situation, hvor vi skal genopbygge det danske forsvar over en bred kam. Vi har brug for mange flere faciliteter. Vi skal have mere udstyr og flere folk i Forsvaret, siger han til TV2 Østjylland.

Der findes alene i Østjylland en række nedlagte kaserner og militærfaciliteter. Foruden den nedlagte kaserne i Randers er Flyvestation Tirstrup på Djursland for nylig blevet nævnt som et sted, der igen kan huse kampfly.

Peter Viggo Jakobsen peger på en ændring i det sikkerhedspolitiske billede, hvor truslen mod eksempelvis kampfly, ifølge ham, er steget markant.

Derfor kan man ikke længere have alle fly stående i Skrydstrup i Sønderjylland. De skal spredes ud, og derfor er Flyvestation Tirstrup igen kommet i spil.

- Tirstrup er central, fordi vi har brug for flere flyvestationer. Vi er nødt til at sprede vores fly ud. I forbindelse med den forsvarsplanlægning, som NATO laver, skal vi nok modtage fly fra andre allierede lande, siger han.

Peter Viggo Jakobsen peger på, at Flyvestation Tirstrup er bevaret, som den oprindeligt var, og i modsætning til andre flyvestationer - eksempelvis Værløse - er den ikke blevet plastret til med parcelhuse.

Tirsdag løftede borgmester i Randers, Torben Hansen (S), og de nuværende ejere af kasernebygningerne i Randers sløret for deres tanker om et såkaldt 'Randers Kaserne 2.0'. En idé i tre spor.

Hvis én eller flere af de ideer bliver til virkelighed, vil det af sikkerhedsmæssige årsager langtfra være tilfældigt og ligegyldigt, hvad man vælger at realisere, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Det er én ting at lave nogle bygninger, hvor der går folk og laver administrative ting. Et andet er at placere noget, som kan være et vigtigt krigsmål for russerne eksempelvis.

- Forestiller vi os, at der bliver opstillet land- eller jordbaseret luftforsvar i Randers, vil det være noget, en fjende kan være interesseret i at ødelægge, og så går det ikke at placere det inde midt i en by, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Lektor Peter Viggo Jakobsen forventer altså, at nedlagte militærfaciliteter - herunder kasernebygninger - vil komme i spil den kommende tid som et led i oprustningen af forsvaret.

Han peger på, at faciliteter til Flyvevåbenet er dyre at anlægge. Så at bruge eksempelvis flyvestationer, der i forvejen findes, er en nem beslutning at tage.

Anderledes kompliceret vil det være, når der skal skabes plads til flere soldater.

- Det er en helt anden beslutning at skulle opbygge en ny kaserne til hærsoldater. Og måske endda gøre det i et område, hvor der ikke har været kaserne tidligere, eller hvor det nuværende kaserne-areal er blevet bygget til med alt muligt andet, forklarer han.

Peter Viggo Jakobsen påpeger dog, at antallet af nye soldater indtil videre ikke er overvældende.

- Så mange flere skal vi heller ikke bruge. Under Den Kolde Krig havde vi en krigsstyrke på 72.000 mand. I øjeblikket taler vi om, at vi skal op på to brigader. Det er i runde tal 12.000 mand. Så der er ikke behov for, at vi kommer op på samme niveau, som vi kender fra Den Kolde Krig. Så bare fordi, der engang har ligget en kaserne i Aarhus eller Randers, er det ikke ensbetydende med, at de kommer tilbage.

Så sent som i april blev der udsendt en opdateret version af rapporten 'Nationalt Risikobillede', som opsummerer de største samfundsmæssige risici herhjemme.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), udtalte i den forbindelse blandt andet, at risiko- og trusselsbilledet i Danmark er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.

Af trusselsbilledet fremgår det, at risikoen for cyberangreb, sabotage eller ekstreme vejrhændelser er større end et regulært militærangreb.

TV2 Østjylland har tidligere fortalt, hvordan flere kommuner er gået på indkøb i bestræbelserne på at sikre, at plejehjem, botilbud og døgninstitutioner kan klare sig selv i tre dage i tilfælde af nedbrud.