23948sdkhjf

Godt bidrag fra velfærds- kommissionen

Velfærdskommissionen offentliggjorde i går en rapport om globaliseringen og Danmarks relative position.

Godt bidrag fra velfærdskommissionen

Velfærdskommissionen offentliggjorde i går en rapport om globaliseringen og Danmarks relative position.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens kommentar:

- Velfærdskommissionens har leveret et nyt, vigtigt bidrag til rammerne for fremtidens Danmark. Der tegnes et godt billede af de udfordringer, vi står overfor, blandt andet i forhold til globaliseringen.

Udviklingen i skattesystemerne i omverdenen viser, at vores indsats for at sænke skatten på arbejdsindkomst er rigtig og nødvendig. Landene omkring os nedsætter skatten på arbejde. Vi skal fortsætte indsatsen, så skat på arbejde kan nedsættes i fremtiden.

Velfærdskommissionen sætter også fokus på uddannelsessystemet. Som jeg tidligere har sagt, er en indsats her afgørende for, at vi kan klare os i den globale konkurrence. Velfærdskommissionens analyse støtter regeringens mål om, at alle unge gennemfører en uddannelse, og at flere skal have en videregående uddannelse. Det er også regeringens mål, at de danske studerende skal færdiggøre deres studier tidligere end i dag.

Det viser sig også, at vi kan lære meget af andres erfaringer med velfærdsreformer, men vi skal finde den danske model, der passer til vores hjemlige rammer i den globale udfordring. Ikke mindst derfor glæder jeg mig til at se Velfærdskommissionens endelige rapport om det endelige bud på den fremtidige indretning af den danske velfærdsstat.

Det bliver årtiets udfordring for danske politikere og hele samfundet.

Økonomi- og erhvervsministerens kommentar, d. 3. marts 2005

Kilde: Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066