23948sdkhjf

Håndlavede tegl forener fortid og nutid

Byggeselskab, producent og leverandør har arbejdet tæt sammen for at sikre, at ny facade falder ind i historiske omgivelser

Når moderne byggeri skal integreres i historiske rammer, stiller det høje krav til både æstetik og teknik. Det viser det netop afsluttede facadeprojekt i Kuglegården på Holmen i København, hvor Komproment, Bygma og Byggeselskab Mogens de Linde i fællesskab har udviklet en specialdesignet facadeløsning til to nye bygninger.

Ambitionen har været at føje noget nyt til bygningsmassen, uden at fjerne sig fra områdets historiske karakter, og til det formål har parterne udviklet en specialdesignet håndlavet skærmtegl.

– Facaden er et utroligt vigtigt element i projektet, fordi den binder de nye bygninger sammen med de historiske. Man må gerne kunne se, at det er nye ejendomme - men de skal spille op til de gamle, fortæller Dennis Trust, afdelingsleder hos Byggeselskab Mogens de Linde, i en pressemeddelelse.

Særlige tegl og tæt dialog

Komproment har udviklet og leveret både beklædningstegl og montagesystem til projektet, og netop kombinationen af æstetisk tilpasning og teknisk sikkerhed har været afgørende for samarbejdet.

– Vi kunne ikke bare tage en hyldevare. Derfor startede vi med at affotografere de oprindelige facader og udviklede i samarbejde med vores leverandør en skærmtegl, der matchede både farvespil og overflade. Den endelige tegl er håndlavet i træform, hvilket giver den et levende og rustikt udtryk, siger Allan Rønn Plougmann, projektchef hos Komproment.

Bygma har været bindeled mellem producent og bygherre og har stået for den samlede materialeleverance og løbende projektkoordinering. Og ifølge alle involverede parter har det tætte samarbejde været afgørende for resultatet.

– Både Komproment og Bygma gik virkelig ind i at hjælpe os med at få teglen udviklet, så den passede til vores ønsker. Der blev brugt lang tid på både farver, overflade og detaljegrad – og det ses tydeligt i det færdige resultat, siger Dennis Trust.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062